Helle

Liv, død og håb

Jeg arbejder med olie på lærred, malingen er lagt pastost på i fede lag, felt mod felt. Motiverne er håndgribelige personer; kvinder og børn, landskaber og natur.

Malerierne, set som helhed, kredser om tilstande. Mentale tilstande. Sproget er mennesket, det menneskelige ansigt og krop. Det er et universelt sprog, som alle forstår. De er en vandring i sjælens landskab og derfor stærkt personlige. Jeg forsøger visuelt at give et billede af, hvordan en følelsesmæssig tilstand ser ud.

Der er modsætningsforhold i malerierne. Det sikre mod det foruroligende, styrke mod blidhed, lethed mod tyngde. Imødekommenhed mod det utilnærmelige.

Kvinderne og børnene er krævende, forlanger at du er til stede, samtidig virker de ofte indesluttede og ensomme. Malerierne indeholder en livscyklus, liv og død, og vigtigst af alt, håbet følger med i alle billederne.

Billederne er både tidløse og meget aktuelle. De har en social og menneskelig vinkel, en kommentar til det samfund vi lever i. Samtidig er de også almen menneskelige uden tilknytning til tid og sted, men en visualisering af det menneskelige sind.

Det er mit indtryk, at når malerierne er personlige, bliver de samtidig universelle. Jeg håber, idet billederne forlader mit værksted, at de vil få en betydning for beskueren. At vedkommende med sin tilgang til billedet kan genkende et eller andet i sig selv eller sin omverden, som giver maleriet en ny betydning.